Som HEMS pilot på Danske regioners akutlægehelikopter står vi ofte og skal håndtere de pårørende mens HEMS lægen og HEMS redderen behandler patienten. Piloter har generelt ikke tidligere erfaring med pårørende håndtering, så det har været vores ønske siden opstart af akutlægehelikopteren i 2014, at vi fik nogle redskaber til en sådan håndtering. Jeg føler det kan være en svær opgave at ”tage” sig af en pårørende, idet empati, akut krisepsykologi, sygdomsviden og andre forhold er vigtige når den pårørende ”knytter” sig til mig. Jeg skal ofte berolige, informere og coache den pårørende, så de ikke føler sig ”efterladt” eller bliver misinformeret, men alligevel føler sig godt taget af mens deres mand/kone eller barn ligger og er syg og hele huset i øvrigt er fyldt med præhospitalt personel.
Mads fra MoveToLearn afholdte i 2019 et kursus for os HEMS piloter. På kurset fik vi en god baggrundsviden om emnet og spillede cases overfor hinanden. Den teoretiske undervisning var på et fint afpasset niveau set i forhold til vores erfaring og kendskab til emnet. Den praktiske del med cases fungerede ret godt og de som ikke var i gang, moniterede og backbriefede efterfølgende. Denne form lærte vi ret meget af.
En meget kompetent og behagelig dag, hvor Mads fra MoveToLearn fik os guidet i en retning af forståelse for og håndtering af en pårørende, som naturligvis er ked af det, forvirret, vred, bekymret og generelt hele følelsesregistret igennem i uvilkårlig rækkefølge.
Efter MoveToLearns kursus, har jeg brugt de værktøjer vi er blevet præsenteret for, og har fundet, at de fungerer i praksis, men også at jeg selv har fået mere ro i maven, når der står en pårørende jeg skal eller kan tage mig af.
Jeg håber klart der kommer et opfølgende kursus med Move To Learn, så jeg kan blive endnu bedre til at håndtere de pårørende.
Alt i alt har jeg som HEMS pilot fået meget ud af det afholdte kursus med Mads fra MoveToLearn, og kan ikke andet end at anbefale dette kursus.